MENU
logo
icon-search
icon

327 anmeldelser på

icon
icon

E-mærket webshop siden 2016

icon

Dansk virksomhed

Forside/Bad & toilet/Håndvasken/Vandlåse

Vandlåse

Vandlåsen er et rør der er monteret under din håndvask på badeværelset. Den forhindrer kloaklugt i at trænge op gennem afløbet. Er man uheldig og tabe noget i vasken som en ørering, fingerring eller andet småt, kan dette ofte fiskes op igen da det sætter sig i vandlåsen og ...

Vandlås til badeværelset.

Vandlåsen er et rør der er monteret under din håndvask på badeværelset. Den forhindrer kloaklugt i at trænge op gennem afløbet. Er man uheldig og tabe noget i vasken som en ørering, fingerring eller andet småt, kan dette ofte fiskes op igen da det sætter sig i vandlåsen og ikke ryger ud i kloakken. Du vælger vandlåsen efter hvilken vask du har, er det en vægmonteret håndvaske, eller er vasken monteret på et vaskeskab. Er dit afløb i gulvet eller i væggen under vasken. En vandlås til håndvasken kaldes også for en pungvandlås, og den er med til at stoppe dårlig lugt fra kloakken der ellers vil komme op gennem afløbet. Vandlåsen placeres mellem vaskens udløb hvor bundventilen sidder og tilslutning på afløbsinstallationen. Bundventilen og vandlås har en standard diameter på 1 ¼” så det vil altid passe sammen. Tilslutningsrøret fra vandlås til afløbsinstallation er 32 mm på langt de fleste vandlåse. De fleste vandlåse kan justeres i højden, så den kommer til at passe med afløbet i væggen.

Purus har forskellige modeller i hvid plast eller forkromet metal, som ofte bruges i kombinationen vask og vaskeskab. Eller hvis det er et helt enkelt badeværelse hvor man ikke ser vandlåsen så godt. Geberit tilbyder et omfattende sortiment af attraktive vandlåse til håndvaske. De sørger for en lang levetid og beskyttelse mod korrosion. De sørger også for en høj afløbsydelse og er formet, så de sikrer et optimalt flow, der modvirker tilstopning. Er der ikke meget plads under vasken, har Laufen, Duravit og Sanibell pladsbesparende vandlås i hvid plast. Disse kan bruges alle steder, men især hvor der er meget lidt plads mellem vasken og skuffen i vaskeskabet.

Har man en frithængende vask og gerne vil gøre lidt ekstra ud af finishen, er der også mange muligheder her. Hansgrohe flowstar design vandlåse er flotte og findes i et utal af overflader som: mat sort, krom, mat hvid, steel optik og i den superholdbare PVD behandlede overflader som børstet bronze, børstet sort krom, poleret guldoptik, børstet guldoptik, poleret og børstet rødguld, poleret sort krom, børstet nikkel og børstet messing. Vælger man den flotte design løsning kan der tilkøbes stopventiler og kapper så alt er pænt og passer sammen under den frithængende vask. Alle de flotte og moderne farver som også findes i Hansgrohe armatur til håndvask, komplette brusesæt, kararmatur og tilbehør badeværelse. Så her er mulighed for at få et badeværelse der matcher 100 %. Cassøe har også flotte vandlåse og i flere forskellige overflader som mat sort, krom, børstet krom og blank messing, disse passer perfekt hvis man har valgt en bundventil eller vandhane fra Cassøe.

Er din vandlås stoppet pga. sæberester hår eller andet, hvordan renser man den så? Løft proppen i bunden af vasken og rens den, det kan være der sidder hår og sæberester der stopper. Hvis ikke så hæld kogende vand fra en elkedel i afløbet, hvis der stadig er lidt gennemløb. Brug aldrig Kaustisk soda eller afløbsrens, da det er giftigt og er stærkt ætsende som kan gøre skade på zink, tin, bly, aluminium. gummi og ætse huden ved evt. berøring. Er afløbet stadig stoppet, kan der prøves med en svupper. Sæt svupperen over afløbet når du har fyldt vand i vasken, hold en klud eller hånden for overløbet. Tryk svupperen ned og op et par gange for at løsne proppen af skidt. Gentag dette nogle gange for at løsne en evt. meget fast prop. Hvis ovenstående ikke virker, så rens vandlåsen under vasken. Husk vandet skal være lukket, skru så vandlåsen af og rens den. Det kan godt lugte grimt. Sæt evt. en spand eller balje under, så der ikke kommer beskidt vand i skabet eller på gulvet. Er det ikke noget der virker, skal du have fat i en vvs’er eller slamsuger, så kan problemet være længere ude i afløbet, og du kan ikke selv rense det.

Der skal altid være lidt vand i vandlåsen, det fungere som en prop for lugten. Så har men et gæstetoilet eller en håndvask der ikke bruges ret tit, er det en god ide at hælde lidt vand gennem afløbet af og til.

Har man sin vaskemaskine eller tørretumbler på badeværelse kan den tilsluttes til en indbygningsvandlås, som sidder i væggen. Dette forhindrer dårlig lugt fra afløbet.

Har du spørgsmål til vandlåse, kan du kontakte vores kundeservice på telefon 4257 1110 eller info@vvsplaneten.dk, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

 

E-mærket webshop siden 2016

4.5 af 5.0 stjerner på Trustpilot

Dansk virksomhed med dansk lager