MENU
logo
icon-search
Forside/Mærker/I/Ifö

Ifö

Ifö er en af nordens største producenter indenfor VVS produkter til badeværelset og køkkenet. De har leveret sanitet og badeværelsesudstyr til skandinaverne i mere end 80 år. Ifö er et af de ældste og mest elskede brand på danskernes badeværelse med et bredt sortiment af to...

Ifö

Ifö er en af nordens største producenter indenfor VVS produkter til badeværelset og køkkenet. De har leveret sanitet og badeværelsesudstyr til skandinaverne i mere end 80 år. Ifö er et af de ældste og mest elskede brand på danskernes badeværelse med et bredt sortiment af toiletter, håndvaske, møbler og bruseløsninger.

Ifö er en del af Geberit Group, som er markedsleder inden for sanitetsprodukter i Europa.

Ifö sortiment bliver produceret på hypermoderne fabrikker, der bliver styret af computere. Men det vigtigste er stadig selve håndværket. Derfor bliver alle deres produkter inspiceret af erfarne fagfolk, for at sikre at det kun er kvalitetsprodukter der forlader fabrikken. Ifö design er baseret på en dyb respekt for de nordiske designtraditioner. Ifö værdsætter funktionalitet, rene linjer og lang levetid, dette bunder i deres tankegang om at bringe følelsen af naturen indenfor ved at udnytte pladsen optimalt og bruge så naturlige materialer som muligt bl.a. ved hjælp af træ og sten. Ifö sætter altid miljøet først i både produktionen og det visuelle udtryk.

Kvaliteten er hjerte i alt hvad Ifö foretager sig, de har arbejdet med porcelæn i mere end 100 år og med badeværelsesporcelæn siden 1936. Deres badeværelsesprodukter er lavet så de både holder i lang tid og ved meget brug. Ifös materialer er ikke den eneste ting, der betyder noget, fordi funktionalitet er mindst lige så vigtig som et godt design.

Ifö toiletter

Når du skal købe et nyt toilet, skal du huske på at du skal bruge det hver dag i mange år. Derfor er det vigtigt at du vælger et design du kan lide f.eks. væghængt toilet eller gulvstående toilet og en model der er rengøringsvenlig og vandbesparende. Ifö har fjernet skyllekanten fuldstændig med den innovative rimfree teknologi, som gør at toilettet er mere hygiejnisk og nemmere at holde rent. Rimfree betyder at toilettet ikke har nogen skyllekant, hvor snavs og bakterier kan gemme sig. Du finder rimfree i disse toiletserier Ifö Spira Art, Ifö Spira og Ifö Icon.

Kendetegnet ved Ifös toiletter, bideter og urinaler er at de er designet i et tidløst design. De har Ifös særlige holdbare glasur, som gør at toiletterne er meget bestandige over for smuds og bakterier, fordi glasuren lukker de mikroskopiske porer i porcelæns overfladen og gør den stærkere og mere glat, så kalk og smuds har sværere ved at sætte sig fast. Man har mulighed for rimfree og så er Ifö de eneste med berøringsfrie toiletløsninger på markedet.

Ifö møbler

­­­Ifö har badeværelsesmøbler til alle størrelser badeværelser, du finder et bredt udvalg af modeller i forskellige størrelser og former, som alle er udformet i den skandinaviske designtradition med lige linjer, smukke træsorter, afdæmpede farver og et hav af muligheder, når det kommer til indretning af dit personlige badeværelse. Badeværelsesmøbler er af høj kvalitet og nemme at montere. Ud over dette er der alle de små innovative detaljer, som er med til at gøre din hverdag nemmere, her finder du fleksibel opbevaring, nem indretning og rengøringsvenligt design, så du kan skabe dit drømmebadeværelse.

Ifö håndvaske

Ifö tilbyder håndvaske til ethvert badeværelse, du finder et bredt udvalg af vaske i alle størrelser, så du kan finde netop den som passer til dit badeværelse.

Vaskene kan fås i Ifös designserier, så de matcher designet på deres toiletter af sammen navn. Så du kan skabe en rød tråd på badeværelset. Når du skal vælge håndvask til badeværelset, er design ikke det eneste du skal tænke på, fordi det er vigtigt at have i tankerne om håndvasken er rengøringsvenlig. Det findes nemlig mange smarte håndvaske på markedet, som er umulige at holde rene, da de f.eks. har skarpe hjørner inde i vasken, som samler smuds og kalk, er i et materiale der let samlet kalk og smuds eller har en hane der er for kort til håndvaskens design, så vandet ender med at sprøjte. Håndvaskene fra Ifö fås i mange forskellige former og design, men de har alle det tilfælles at de har Ifös specielle glasur, som gør at håndvasken er nem at holde ren og sikrer at vasken holder sig pæn i mange år frem. Du finder også helt små håndvaske i Ifös sortiment, som er perfekte til gæstetoilettet, mes de større vaske der dækker hele underskabet, vil være et flot designelement i det store badeværelse.

Ifö spejle

I Ifös sortiment finder du også spejle og spejlskabe. Badeværelsesspejlet spiller en vigtig rolle i dit badeværelse. Du kan f.eks. bruge et stort spejl til at få dit badeværelse til at virke større eller du kan vælge et firkantet spejl med integreret belysning, for at skabe den perfekte ramme om dine rutiner på badeværelset. Hvis du vælger et spejlskab, får du praktisk opbevaringsplads, som falder elegant ind med den øvrige indretning. Spejlende og spejlskabende fås i forskellige designs og størrelser og er nemme og montere med de medfølgende spejllister.

Ifö brus

Ifö forhandler en række forskellige bruseløsninger bl.a. bruseniche, brusekabiner eller brusekar. Brusenichen er en elegant brusevæg eller brusedør som giver badeværelset et let og enkelt udtryk. Løsningen er det perfekte alternativ for bruseforhænget og oftest skaber denne løsning også en følelse af mere plads. Hvis man nu har et mindre badeværelse, er to brusedøre som kan foldes ind mod væggen eller skubbes til siden, en god og pladsbesparende løsning, der ligeledes sikrer at vandet ikke kommer de forkerte steder hen.

Brusekabiner er det sikre valg, hvis man nu er i tvivl om hvorvidt ens badeværelse er helt tæt eller hvis man bare ønsker en vandtæt løsning, der ikke kommer i kontakt med ens vægge. Så vil brusekabinen være den sikreste løsning. Hvis der ikke er plads nok til en brusekabine, så kan du blot placeres kabinen et andet sted i hjemmet. Med brusekabinen sikrer du dig et dejligt varmt bade og forhindre vandstænk i resten af badeværelset.

Kvadratiske brusekar giver dig mulighed for selv at skabe en bruseløsning med et stabilt og solidt fundament. Det kvadratiske brusekar passer til flere forskellige af Ifös brusevægge, så du har mulighed for at skabe den løsninger der passer til dit badeværelse.

Ifö badekar

Det har altid været en luksus at kunne forkæle sig selv med et dejligt badekar og bare kunne glide ned i det varme vand og bare nyde en stund med ro og afslapning. Hos Ifö finder du badekar i forskellige forme og størrelser. Du finder fritstående badekar med enten fødder eller påmonteret sidepaneler, der er med til at give badekarret et rent og let udseende. Dette er en perfekt løsning hvis du gerne vil have følelsen af et indbygget badekar, men ikke helt har lyst til krævende installationer og konstruktioner. Ifös fritstående badekar er fremstillet i emaljeret stålplade.

Du finder også badekar til indmuring som de fleste vil kalde for den traditionelle løsning. Badekarret til indmuring har været en bestseller over årene, da dette er en naturlig og integreret del af badeværelset og matcher med det overordnede design. Hvis man vælger et badekar til indmuring, får man frihed til at skabe lige det udtryk man ønsker sig på sit badeværelse, fordi du kan vælge lige netop den overflade eller flise du ønsker dig. Hvis du ønsker dig en mere enkelt måde og integrerer badekarret på, kan du vælge fronter som er nemme at montere og som lukker siderne af karret helt af. Badekarret laves både i emaljeret stålplade eller akryl.

Har du spørgsmål til Ifös produkter, kan du kontakte vores kundeservice, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

E-mærket webshop siden 2016

4.3 af 5.0 stjerner på Trustpilot

Danskejet med over 50.000 kunder