VI GUIDER
Blødgøringsanlæg = kalkfrit vand
Fordelene ved kalkfrit vand
- Det giver en nemmere rengøring af dit badeværelse, både på armatur, fliser, toilet, vaske, glas bruseløsninger og meget andet, hvor kalken sætter sig fast og er svær af få væk igen.
- I køkkenet, hvor der bruges elkedel, kaffemaskine, vasken, armaturet og meget andet, hvor kalken sætter sig. Her vil der ikke sætte sig kalk og derfor skal der ikke afkalkes og bruges skrappe rengøringsmidler.
- Dine hvidevare vil holder i længere tid, da der ikke kommer kalkbelægninger på varmelegemer, filter, rør og ventiler. Dette gør også, at der ikke bruges så meget energi. Dermed spares der både på økonomien og miljøet.
- Når du har kalkfrit vand, vil dit tøj og dine håndklæder, blive blødere og bevare farverne i længere tid. Du skal ikke bruge skyllemiddel, når der ikke er kalk i vandet, da det er kalken der gør, at vasketøjet bliver stift efter vask.
- For dig selv er der også en stor fordel, da kalk påvirker vores hud og hår. Kalken gør, at håret bliver glansløst og huden udtørret, da kalken sætter sig som en belægning. Når der benyttes et blødgøringsanlæg, bevares den naturlige olie og der bruges mindre cremer og andre hud- og hårprodukter.
Så hvad?
Alt dette gør, at du kan spare en del på dit sæbeforbrug, shampoo, skyllemiddel, samt vaske- og rengøringsmidler. Dette giver en pengebesparelse, men er også med til at skåne miljøet.
Hvordan fungerer et blødgøringsanlæg så?
Anlægget installeres lige efter vandmåleren, hvor vandet kommer ind i boligen. Når vandet løber gennem anlægget, fjernes kalk fra vandet. Herefter kan du nyde alle fordelende af det kalkfrie vand i alle husets vandhaner, husholdningsapparater og varme anlæg. Når blødgøringsanlægget ikke kan optage mere kalk, skal det renses og regenereres. Denne proces begynder automatisk og tager ca. 25 minutter. Regenerationen sker ved hjælp af en mild saltopløsning. Det eneste du skal gøre er, at påfylde salttabletter. Anlægget fortæller selv, hvornår det er tid til at påfylde salt. Smart, ikke?
Blødgøringsanlæggene findes i forskellige størrelser, alt efter hvor meget vand der benyttes i hjemmet.